Torsdag d. 21. februar var vi på en spændende ekskursion til Fjord & Bælt i Kerteminde. Vores guide, Ditte, fortalte os om forskellige plante- og dyreliv, der findes i de danske farvande.

Vi startede med at høre om evolutionslæren og hvordan hvaler havde udviklet sig over tid. Vi hørte om at en blåhval kan blive 33 meter lang og veje helt op til 200 tons. Der kan være 100 mennesker i en blåhvals mund og dens hjerte kan blive på størrelse med en lille bil.

Vi fik mulighed for at holde på krabber og levende søstjerner. Lidt senere på programmet oplevede vi to live shows hvor sæler og marsvin lavede tricks og blev fodret som belønning. Vi fik et fascinerende kig under overfladen, hvor der også var andre interessante udstillinger, Her nærstuderede vi skelettet fra en kæmpe kaskelothval og så hvilke ligheder der var imellem hvaler og mennesker.