Rejser i verden

Vi får lært rigtig meget, både før og under rejsen: lært mere engelsk, lært om børn og unges vilkår, lært om landenes forskellige kulturer, forskellige religioner, om demokrati og menneskerettigheder og viden om verden, får mødt rigtig mange flinke mennesker, lært at gøre godt, spist fremmed mad og levet under anderledes vilkår.

Vi får alle på rejsen en forståelse for de mennesker, vi møder og nye venskaber opstår. Eleverne får øje på, at man har mange muligheder i livet, opdager at de kan meget mere, end de havde troet om sig selv.

Det er en stor udfordring at rejse, der er mange ubesvarede spørgsmål og mange nye storslåede oplevelser. De unge udvikler sig i gruppen og bliver ansvarlige over for hinanden, og fælleskabet udvikler sig. Lærer at tilsidesætte sine egne behov fremfor det fælles. Vi er sammen, lærere og elever hele døgnet. Det gør, at man lærer noget om sig selv, og der sker en forandring. Luft under vingerne, nye udfordringer, vover at tage chancer og bruge alle sanserne i mødet med det fremmedartede. Vi har besøgt store dele af verden og er blevet verdensborgere.

 Opholdsstedet Bogense. * Stegøvej 2 * 5400 Bogense * Fyn * Tlf: +45 21495704 * E-mail:info@opholdsstedet-bogense.dk