Fysiske rammer

Opholdsstedet i Bogense ligger i udkanten af Bogense by, som er en gammel handelstad, 200 meter til Kattegat, på toppen af Fyn og 25 km fra Odense. Vores nærmeste nabo er Bogense Heldagsskole, som vi deler en lang række fælles faciliteter og kulturelle fornøjelser med.

Opholdsstedets elever er brugere af skoletilbuddet på Heldagsskolen. Opholdsstedet i Bogense har til huse i det tidligere garveri i Bogense, på første sal med 800 m2 og i stuen på 800 m2. Opholdsstedet har været igennem en større ombygning, hvor vi har fået lavet 8 lejligheder med eget toilet og bad. Opholdsstedet er indrettet som et moderne, lyst og venligt sted at bo. Opholdsstedet i Bogense er opdelt i 2 afdelinger, 1 afd. for de nye elever og 1 afd. for de elever, der har været her i længere tid. Begge afdelinger har følgende:

Store lyse køkken-alrum, hvor vi spiser, laver mad, bager, drikker en kop te, spiller kort samt har et hyggeligt hjørne til at slappe af i og få en snak og se lidt tv. Køkken-alrummet er opholdsstedets samlingsrum og ”hjerte”.

Der er derudover bl.a. store, dejlige rum til mangfoldige gøremål, som spil, tegning og maling, syning og forældrearrangementer. Det er ligesom køkken-alrummet lyst og venligt. Brændeovnen giver ekstra hygge om vinteren og på vores terrasser har vi stablet brænde op, så det er lige til at hente ind i stuerne. Stuen er i øvrigt indrettet lyst og venligt og opkaldt efter nogle af vores mange rejsemål rundt i verden. Det giver harmoni, ro og god energi.

Selve bygningen er original og moderne med spændende farver og rummer i sin midte en stor åben klinke-gårdsplads med ”skandinavisk middelhavstemming” hvor man kan grille, spille og lege.

Vi har en smuk park på grunden, som er 1000 m2, med en fantastisk beliggenhed 200 meter fra Kattegat.

På Heldagsskolen har vi bygget nye klasselokaler. I klasserne er der en computer til hver elev, med adgang til internettet og skolens digitale bibliotek. Vi har udendørs sportsbaner, bålsted, bålhytte, et godt værksted, et velfungerende køkken, en stor spisesal, økologisk grøntssagshave med drivhus og 10 højbede, 50 æbletræer og en lille sø med fisk. Parken med fine træer, roser, rododendron fra Himalaya og meget andet, der skal passes og plejes.

 Opholdsstedet Bogense. * Stegøvej 2 * 5400 Bogense * Fyn * Tlf: +45 21495704 * E-mail:info@opholdsstedet-bogense.dk